Cacaoceremoni 
– Find ro i vinteren – og i dig selv
Giv dig selv en varm pause fra decemberens tempo. Louise og jeg inviterer til en aften med ceremoniel kakao, breathwork, healing og fællesskab – med plads til at finde ro, lande i kroppen og mærke, hvad du længes efter.
Når dagene bliver kortere, og december begynder at fylde med planer og forventninger, inviterer vi dig til at sænke tempoet og vende opmærksomheden indad. Til at mærke, hvad du har brug for, hvad du er klar til at give slip på, og hvad du længes efter at give mere plads.
I denne cacaoceremoni inviterer Louise og jeg dig ind i et varmt og trygt rum. Gennem ceremoniel kakao, intention, breathwork, healing og fællesskab skaber vi plads til at lande i kroppen og møde dig selv med nærvær.
Vinteren minder os om, at vi ikke altid behøver at være på vej mod noget. At der også er værdi i pausen, stilheden og det, der får lov til at modnes i sit eget tempo. Men midt i hverdagens gøremål kan det være svært at høre, hvad vi selv længes efter.
Denne aften giver vi os tid til at lytte. Vi drikker kakao sammen, mærker åndedrættet og lader kroppen finde ro. Du behøver ikke at have en klar intention eller vide, hvad du skal tage med dig hjem. Du er velkommen, præcis som du er.
Aftenen inviterer dig til at:
-
Finde et roligt øjeblik midt i december
-
Give slip på noget af det, du har båret med dig gennem året
-
Mærke, hvad der nærer dig i den mørke tid
-
Give plads til både stilhed, følelser og nye perspektiver
-
Sætte en intention for det, du ønsker at invitere ind
-
Dele nærvær og varme med andre
Det vil udfolde sig i løbet af aftenen
FRA KONTROL TIL NÆRVÆR
Vi åbner aftenen med en introduktion til den ceremonielle kakao og aftenens fælles intention. Herefter får du tid til at mærke efter og sætte ord på det, du selv ønsker at åbne dig for. Din intention behøver ikke være et færdigt svar – den kan blot være en stille retning.
ET BLIDT MØDE MED KROPPEN
Gennem grounding og guidet breathwork bevæger vi os væk fra tankerne og tættere på kroppen. Åndedrættet hjælper dig med at sænke tempoet, slippe kontrollen og være til stede med det, der viser sig.
PLADS TIL HJERTEÅBNING
Kakaoen, åndedrættet og healingen støtter dig i at blødgøre det, du måske har holdt fast i. Her skaber vi plads til nye indsigter, følelser og forbindelser – uden at noget skal presses frem eller præsteres.
REFLEKSION OG INTEGRATION
Undervejs får du mulighed for at skrive dine oplevelser og indsigter ned. Der vil også være plads til deling, hvis du har lyst. Vi afslutter aftenen i ro, så du kan tage det, der er blevet tydeligt, med dig videre.
Mød dine facilitatorer
SIMONE STAAL
Clairvoyant & Reiki Healer
Indimellem har vi brug for at træde ud af hverdagens tempo og give plads til det, der mærkes indeni. Gennem cacaoceremoni, healing og fællesskab ønsker jeg at holde et trygt rum, hvor vi kan slippe kontrollen, åbne hjertet og møde os selv mere ærligt og autentisk.
LOUISE FILTENBORG
Clairvoyant, Breathwork Facilitator & Saunagus Mester
Jeg tror på, at vi har brug for flere rum, hvor vi kan sænke tempoet, mærke os selv og mødes præcis som vi er med hvad vi har med os. Gennem cacaoceremoni, breathwork og nærvær ønsker jeg at hjælpe mennesker med at åbne hjertet, skabe kontakt til deres indre og gå hjem med en følelse af ro, klarhed og større forbindelse til sig selv.
